Juleoptoget har sin ankomst på kirkepladsen, og her venter der en julestemning klar til hele familien. Der bliver delt honninghjerter ud til børnene, og der spilles julemusik.
Til fordel for julehjælpen sælges gløgg, med eller uden alkohol, samt kaffe og hjemmebagte småkager. Der er borde og bænke at sidde ved, og kirken er åben, hvis man har brug for at sætte sig lidt eller varme sig.







































































