Sankt Petri Kantori opfører de sidste tre kantater i Bachs Juleoratorium, de mindre kendte kantater 4-6. De er skrevet til søndagene efter jul og Helligtrekonger, og koncerten markerer en festlig afslutning på juletiden, som efter traditionel forståelse varer til kyndelmisse.
Koncerten opføres sammen med barokorkestret originalerne.org og professionelle vokalsolister. Bachs musik spænder vidt, fra den bravourøse arie "Großer Herr, und starker König" til den ydmyge og pastorale "Schlafe mein Liebster". Man kan også glæde sig over de virtuose korsatser og de gamle salmemelodier, som Bach bruger i koralerne.













































