Kirkeåret har sit eget forløb med faste læsestykker fra Bibelen til hver søn- og helligdag, og meget kirkemusik og mange salmer hænger sammen med denne årsrytme. Studiekreden går i dybden med grundlaget og tankegangen bag.
Organist Jens Adam Hørning og sognepræst Michael Hemmingsen gennemgår tekster, sammenhænge, salmer og kirkemusik, der belyser søndagsgudstjenesten fra oldkirken og frem til i dag. Første gang handler om advent og jul, derefter helligtrekongerstiden, fastetiden og videre. Alle er velkomne.























































