Kurset med Liv Teilmann handler om, hvordan bælgfrugter kan blive en fast del af hverdagskosten. Anbefalingerne lyder på at spise omkring 100 gram bælgfrugter om dagen, og på holdet får du idéer og inspiration til at dække dit proteinbehov uden kød.
Du laver enkle og smagfulde vegetariske retter med bønner, linser og ærter. Undervejs lærer du også noget om bælgfrugternes næringsindhold.

































































