Historiker Jarl Feyling tager publikum med på en erindringsrejse tilbage til årene før og under krigen, hvor hverdagen bød på alt fra legetøj af ler til rationeringskort i køkkenskuffen.
Med film, billeder og musik fra tiden fortæller han om barndom og ungdom i krisens og besættelsens år. Der er også plads til, at deltagerne selv deler deres minder, så eftermiddagen bliver en fælles snak om gamle dage.

























































