Et År i Solen er en intim teaterforestilling om sorg, venskab og erindring. Når den ene part i et venskab går bort, står den anden tilbage med spørgsmål om, hvor forbindelsen blev af, og hvem der egentlig ejer minderne.
Forestillingen er skrevet af den norske forfatter og dramatiker Marthe Bleu i dansk oversættelse og iscenesat af Sophia Krowicki. Babette McPhillips og Carl Emil Koefoed står på scenen. Stykket bevæger sig mellem det nære og det uforløste, mellem drømme og tab, og handler lige så meget om os, der bliver tilbage, som om dem, der er gået bort.




































































