Babysalmesang er en musikalsk stund i kirken for nybagte familier, hvor hele familien er med. Med salmesang og enkle rekvisitter skabes en fælles musikoplevelse, der appellerer til sanserne.
Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse, hvor glæden og nærværet står i centrum. Her kan de mindste nyde samværet og musikken, og mange plejer at sove godt bagefter. Det er også et godt sted at møde andre nybagte forældre.
Det er musikpædagogerne Pernille Tjørnemark og Laus Richter Larsen, der på skift står for babysalmesangen på dansk, mens Sara Greenhow har babysalmesang på engelsk.





























































