H.C. Andersens klassiske eventyr får nyt liv i Steen Koerners moderne og musikalske fortolkning. Forestillingen blander teater, streetdance, 3D-animation og musik til en visuelt farverig og sansemættet familieoplevelse, hvor både børn og voksne kan finde noget at more sig over.
Historien følger den hjemvendte soldat og prinsessen, der drømmer om kærlighed og frihed uden for slottets mure. Stykket trækker eventyret ind i vores tid og bliver en poetisk hyldest til mødre og sønner i krig, med temaer som mod, håb og tilgivelse.
Medvirkende er Stephanie Nguyen, Mette Horn, Hervé Toure, Isa Marie Henningsen, Toby DeeDaran, Ibrahim Madsen, Oliver Zohore og Malthe Ørsted.





































































