Francesca La Fiora tager dig med til Sicilien, hvor normannerne, efterkommere af de danske vikinger, skabte et multikulturelt kongerige, der varede i over to århundreder.
Foredraget fokuserer på den arabisk-normanniske stil, som kun findes i områderne omkring Palermo, Cefalù og Monreale, og som bl.a. ses i Palazzo dei Normanni og domkirkerne i Monreale og Cefalù. Du hører om stilens karakteristiske elementer og om de værdier, den står for, herunder tværreligiøs dialog og kulturel integration.




















































