Vejleå Kirke inviterer til fredagscafé hver anden fredag. Det er et uformelt samvær, hvor man er velkommen til at komme og være sammen med andre.
Der serveres hjemmebagt kage og nybrygget kaffe. Mange tager strikketøj eller andet håndarbejde med, så det er også et hyggeligt sted at sidde og arbejde med hænderne, mens man snakker.











































