Har elkedlen givet op, er strømperne hullede, eller mangler lampen en ny ledning? På Repair Café Tårnby får du hjælp af frivillige fixere, der kan reparere mange af de ting, man ellers ville smide ud.
Du er med i reparationen fra start til slut, så du lærer, hvordan tingene kan fikses i stedet for at blive kasseret. Undervejs får du også gode råd og praktiske fif med hjem. Hjælpen er gratis.





































































