Fem cirkusartister kæmper en fysisk kamp på scenen, hvor de hele tiden må flytte deres base for at overleve. Forestillingen er et samtidscirkus, der undersøger klimaforandringer og den kropslige oplevelse af at være på flugt.
Medvirkende er Eivind Øverland la Cour, Kajsa Bohlin, Mikkel Hobitz Filtenborg, Lotta Paavilainen og Stina Kopra. Musikken er komponeret af Jens B. Christiansen, og forestillingen er instrueret af Troels Hagen Findsen med dramaturgi af Katrina Bugaj, scenografi af Siggi Palmason og lysdesign af Martin Danielsen.
Kajsa Bohlin kan også ses i Det Kongelige Teater – Skuespilhuset i begyndelsen af november 2026 i forestillingen Faldet Cikaros.



















































