Et forløb for dig, der vil lære guldsmedeteknikker og lave dine egne smykker og objekter i sølv, kobber, messing eller evt. guld. Kurset tilpasses den enkelte deltagers niveau, så der er plads til både nybegyndere og dem, der allerede har erfaring.
Materialelære og værktøjslære er en naturlig del af undervisningen. Hver deltager får sin egen arbejdsplads med værktøj og loddepistol i et veludstyret værksted. Underviserne er faguddannede guldsmede og sølvsmede. Holdet er begrænset til højst 14 deltagere.















































