Et yogahold for alle, uanset erfaring og niveau, hvor styrke, smidighed og balance får lige stor plads. Undervisningen blander elementer fra Hatha og Vinyasa, så der veksles mellem rolige, dybe stræk og mere dynamiske bevægelser.
Fokus er på åndedrættet og på at være til stede i kroppen. Timen slutter med en afspændende shavasana, hvor man kan samle op på dagens praksis og finde indre ro.

























































