Et kursusforløb for dig, der gerne vil lære at lave smykker fra bunden eller bygge videre på færdigheder, du allerede har. Undervisningen varetages af faguddannede guldsmede og sølvsmede på Gitte Bjørns Værksted.
Holdet er begrænset til 14 deltagere, så der er plads til hver enkelt. Har du tidligere fulgt kurser et andet sted, eller arbejder du allerede med smykkefremstilling derhjemme, er du velkommen til at tage nogle af dine færdige smykker med til første gang. Så kan underviseren se, hvor du står teknisk, og tilrettelægge det næste skridt for dig.


































































