Babysalmesang er en ugentlig sangstund for de mindste og deres voksne. Gennem enkle melodier, rytmer og bevægelser får I et fælles rum, hvor sangens ro og glæde står i centrum.
Der er ingen krav om at kunne synge eller kende salmerne i forvejen. Sangene spænder fra gamle og nye salmer til vuggeviser og sange fra den danske sangskat, og de synges i et tempo, der passer til de yngste. Kirkens rum og akustik giver en naturlig ramme, og der er plads til at pusle og give mad undervejs. Efter sangstunden samles man i Sognehuset til kaffe og hygge.

























































