Har du lært fransk før, men synes det kniber med at tale det? Dette kursus er for dig, der kan en del, men gerne vil have det aktive sprog tilbage. Fokus er på at gøre det passive ordforråd aktivt, så du bliver tryggere i samtaler.
Undervisningen træner samtale om emner som arbejde, familieforhold, interesser og bolig, samt forståelse af talt fransk. Der er også plads til fransk kultur og samfundsliv. Niveau og tempo tilpasses deltagernes niveau. Holdet er begrænset til 10 deltagere.

















































