Et gratis tilbud for dig, der er ramt af stress, stressrelateret angst eller depression, og for dig, der gerne vil forebygge stress. Her dyrkes grøntsager og blomster i Apostelkirkens gårdhave, og tankerne får mulighed for at falde til ro i naturen.
Eva Green Meinel står bag arrangementet. Du kan deltage i det, du har lyst til, eller bare kigge forbi og få en kop kaffe. Der stilles ingen krav, og du skal ikke tilmelde dig. Tilbuddet er åbent for alle, uanset tro.
Efter gårdhaven kan du gå videre til Natur, ånd og hverdag, en time med guidede meditationer og nærværsøvelser i Apostelkirkens stille rum, også med Eva Green Meinel.
































































