Café Brønden er et samlingssted med hygge og hjembagt kage, hvor der er plads til alle. Der bliver tit sunget en sang eller to, alt fra Højskolesangbogen til Kim Larsen, og det hænder, at børnekoret kigger forbi og giver et nummer.
Her er tid til at snakke om dagens verden, om børn, børnebørn og oldebørn, og deltagerne støtter hinanden også udenfor caféen.














































