Vinterstudiekredsen går i gang med dette foredrag, som er åbent for alle. Tine Reeh, lektor i kirkehistorie og Dr.Theol., står bag bogen Kristendom, historie, demokrati, der handler om Hal Koch og hans tænkning.
Hal Koch (1904-1963) var en af de danske tænkere, der nåede bredest ud til befolkningen i 1900-tallet. Hans historieformidling blev læst i meget store oplag, og hans tekster om demokrati er siden blevet stående som klassikere.















































