Babysalmesang er en stund med nærvær mellem dig og dit barn. Der synges salmer, remser og fagtesange, og børnene får lov at prøve rasleæg og andre små instrumenter. Der blæses også sæbebobler undervejs.
Samlingen foregår i en afslappet stemning i Kapernaumskirkens smukke kirkerum. Der kræves ingen forudsætninger, og alle er velkomne. Når sangen er slut, kan man hygge sig med en kop kaffe sammen med de andre deltagere.










































































