Et sprogkursus for dig, der vil lære spansk fra bunden eller genopfriske det, du kender. Undervisningen tager fat i sprogets grundlæggende grammatik og udtale.
Der øves udtryk og forståelse på et meget elementært niveau, og du lærer at give enkle oplysninger om dig selv, din familie og dit arbejde. Hovedvægten ligger på spørgsmål og svar, så du hurtigt kommer i gang med at tale.















































