Har du lyst til at bygge noget, enten fysisk, digitalt eller et sted midt imellem? Åbent værksted er et ugentligt værksted, hvor du kan prøve maskiner som 3D-printer, laserskærer og vinylcutter, arbejde med værktøj til enkel træbearbejdning og eksperimentere med digitale design- og fabrikationsmetoder.
Stephen står for værkstedet. Du kan også tage dit eget projekt med og få sparring, eller undersøge om du kunne blive fast bruger af værkstedet. Der kræves ingen forkundskaber, kun nysgerrighed og lyst til at prøve ting af.















































