Har du brug for hjælp til din nye telefon, til print, netbank eller e-mail? Så kom forbi IT-caféen på Frederiksberg Hovedbibliotek, hvor en fast gruppe IT-kyndige frivillige tager imod dig med en kop kaffe og hjælper med det, du har brug for.
Der er blandt andet hjælp til at blive bedre til internettet, til den digitale kontakt med det offentlige, til at sende billeder fra telefon eller tablet, til digital sikkerhed og til opsætning af apps. Caféen er støttet af Frederiksberg Fonden, og der står 10 pc'er til rådighed.
















































































