Danmarks drøjeste sangskriver Peter Sommer går sammen med tangentspilleren Palle Hjorth i en helaftensforestilling, der blander teater og koncert. Det er et show i to akter med lys, lyd og kostumer, hvor sangene får nye arrangementer, scenografier og fortolkninger.
Peter Sommer har i over 20 år skrevet sange, der stiller de svære spørgsmål frem for at forenkle verden. Her kan du både genhøre gamle favoritter og høre nye numre fra duoens kommende plade PSPHPT 2, som lanceres på turnéen og kun sælges ved koncerterne.














































