Babysalmesang er et roligt og intimt forløb for forældre og deres små, hvor I synger salmer og sange, danser og bevæger jer sammen. Der bruges enkle rekvisitter, og lyd, bevægelse og nærvær skal stimulere babyens sanser og lyst til at lytte og være nysgerrig.
Man behøver ingen forudsætninger for at deltage. Det vigtigste for babyen er forældrenes stemme, uanset hvor godt man selv synes at synge. Efter sangstunden er der tid til hygge med kaffe, te, frugt og snak med de andre forældre.






























































