Har du lyst til at komme i gang med at bevæge dig, men mangler et trygt sted at starte? Motion for begyndere er et hold for voksne, primært mellem 30 og 65 år, der vil finde glæden ved motion på en tryg måde.
På holdet prøver I skiftevis forskellige aktiviteter, blandt andet pickleball, styrke- og fitnesstræning, yoga og floorball. Hver aktivitet prøves i ca. to uger ad gangen, så du over nogle måneder får smagt en bred palet og kan finde den, der passer dig bedst. Niveauet tilpasses, så alle kan være med, og fokus er på bevægelsesglæde og fællesskab.

















































































