Babysalmesang er et musikforløb, hvor sang, rytmik og leg står i centrum, tilpasset børnenes behov. I løbet af timen synges der sange og salmer for og sammen med babyerne, og forældrenes stemmer får en central rolle som noget trygt for barnet.
Der leges også lege, der styrker børnenes udvikling, og som de voksne også kan more sig over. Før og efter undervisningen er der mulighed for at møde andre børn og forældre, drikke kaffe og lege i Pejsestuen. Underviser er kirke- og kulturmedarbejder Louise, der er uddannet rytmikpædagog.












































