Et floorballhold for ældre motionister på 65 år og derover, hvor fokus er på at røre sig, få pulsen lidt op og hygge sig sammen. Holdet er også for voksne med type 2 diabetes, KOL eller hjerte-kar-problematikker, og for andre voksne, der gerne vil i gang med at bevæge sig på en ny og sjov måde.
Der er altid plads til nye deltagere. Efter træningen er der mulighed for at drikke kaffe sammen, så det er også en god chance for at lære andre at kende.
















































































