Et seniorhold for alle over 55 år, hvor styrke, bevægelighed, balance, kondition og hjernegymnastik står på programmet. Der trænes med og uden redskaber som bolde, elastikker, små håndvægte og ærteposer, og øvelserne kan udføres stående, liggende eller siddende, så alle kan være med i deres eget tempo.
Træneren Pernille har arbejdet med gymnastik og bevægelse i knap 40 år og har været gymnastikinstruktør siden 1981. Hun er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og personlig træner. Efter træningen er der mulighed for at drikke kaffe og spise madpakken sammen.
Pernille underviser også på andre seniorhold i Ørestad skøjtehal, bl.a. Senioridræt Torsdag.






















































































