Tag hul på julen med en kreativ og hyggelig julefrokost i IKEA København. Her kan du sy din egen julesløjfe i hånden, mens julestemningen bygger sig op omkring dig.
Eventet er et eksklusivt arrangement for IKEA Family og byder på et julebord med både svenske og danske juleklassikere, blandt andet fiskefilet, karrysild, tarteletter, kamsteg med rødkål og risalamande. Det er en hyggelig ramme for at tage vennerne, veninderne eller familien med.





















































