Et hold for dig, der vil have effektiv helkropstræning med ekstra tid til at finde rrundt i øvelserne. Målet er at styrke muskler, forbedre kondition og balance.
Timen starter med en grundig opvarmning med fokus på balance og koordination, efterfulgt af cirkeltræning med fire styrkeøvelser, der gennemføres to gange. Der bruges håndvægte og elastikker, og øvelserne kan tilpasses dit niveau. Timen slutter med rolig udstrækning på måtten.























































