Et højintensivt motionshold for dig, der vil træne hele kroppen med fokus på både styrke og kondition. Timen starter med opvarmning med balance og koordination samt løbesekvenser, der kan tilpasses dit niveau.
Herefter følger cirkeltræning med fire styrkeøvelser, som gennemføres tre gange. Der trænes på egen måtte med redskaber som håndvægte og elastikker, og øvelserne kan justeres efter dit udgangspunkt. Timen slutter med rolig udstrækning på måtten.





























































