Godtved Gymnastik er et hold for dig, der vil træne blidt og effektivt og få glæde ved bevægelse. Målet er at bevæge dig mere frit, sikkert og afslappet i hverdagen.
Træningen foregår til musik, der skaber rytme og flow. Med rytmiske bevægelser, sving med arme og ben samt øvelser for mobilitet, stabilitet og balance arbejdes med hele kroppen på en skånsom måde. Undervejs bruges bolde og elastikker, og timen slutter med en rolig sekvens med afspænding og vejrtrækning.
- Kropsbevidsthed og bevægelsesglæde
- Koordination og kropskontrol
- Kondition i et tempo, du selv bestemmer
- Smidighed og bevægelighed
- Let styrke og stabilitet




























































