Nordisk Film i Valby inviterer på en rundvisning i Olsen Bandens fodspor, hvor du hører historien om Danmarks berømte forbrydertrio fortalt fra det sted, hvor meget af den blev til.
Undervejs får du et kig bag om historierne og kan se en samling originale rekvisitter, kostumer og manuskripter fra filmene. Rundvisningen er delt i to: først går du med rundviseren, og derefter må gruppen gå rundt i udstillingen på egen hånd. Til sidst kan du kigge forbi Nordisk Film Shoppen, der sælger merchandise fra Olsen Banden.
Bemærk, at dette ikke er en genåbning af den tidligere Olsen Banden Udstilling, som var på Nordisk Film fra 2018 til 2022.















































































