Tag din baby med til en hyggelig og sanselig formiddag med musik, rytmer og bevægelse i Skelgårdskirken. Babyrytmikken ledes af Pernille fra Pernilles Rytmik, som er uddannet pædagog og motorikvejleder og har gået på Rytmisk Musikkonservatorium.
Der er fokus på tryghed og plads til alle, og øvelserne tilpasses børnenes alder og udvikling. Efter babyrytmikken kan I blive til kaffe, te og snacks og få en snak med en præst, en af kirkens medarbejdere og de andre deltagere.

































































