Gymnastikforeningen Hermes og SFO Universet samarbejder om et gymnastikhold for børn fra SFO Universet i 2. og 3. klasse. Holdet springer ventelisterne over, så børnene kan starte direkte til gymnastik sammen med SFO'en.
Holdet er for piger og drenge, der allerede går i SFO Universet, og det er et godt tilbud for dem, der gerne vil i gang med gymnastik i sæsonen 2026/2027.






































































