Frederiksberg Kommune uddeler sine kulturpriser ved en prisoverrækkelse i Festsalen på Frederiksberg Rådhus. Forfatter og tegner Maren Uthaug hædres som Årets Frederiksberg Kunstner, og danser og koreograf Didde-Mie Lykke From får prisen som Årets Frederiksberg Talent.
Maren Uthaug regnes blandt Danmarks mest markante litterære stemmer. Hendes værker er skarpe, satiriske og humoristiske i deres blik på menneskelige relationer og samfundets normer, og de både underholder og giver stof til eftertanke. Hun medvirker også ved en forfattersamtale på Frederiksberg Hovedbibliotek i december.
Didde-Mie Lykke From er kun 24 år og har allerede en imponerende international karriere bag sig. Hun har optrådt med blandt andre Dua Lipa, Robbie Williams, Ed Sheeran og P!nk, og Frederiksberg har gennem årene været hendes faste træningsbase.




















































