Ballerup-Skovlunde Fodbold har over 40 års tradition med pigefodbold, og klubben vil gerne have endnu flere piger med på banen. Til denne gratis træning er fodbold for piger i alderen 11-12 år i fokus, og klubben lægger vægt på, at det skal være sjovt, og at der er plads til alle, uanset niveau.
Træningen foregår på boldbanerne i Ballerup Idrætspark. Der er en kontaktperson, der tager imod, når I kommer, og viser jer hen til det rigtige sted.













































































