Hellerup Kajakklub inviterer unge fra 10 år til en gratis prøvetræning. Det er en god mulighed for at prøve kajakroning og klubbens træning, inden man beslutter sig for at melde sig ind.
Fra ca. 1. maj til 31. september ror holdet på Øresund. Om vinteren foregår træningen i den store hal ved sejlklubben eller i klubbens lokaler. Når der ikke roes, står cirkeltræning, boldspil, ergometertræning og løb på programmet.

















































