Brønshøj Judo Club inviterer til judotræning for børn og unge under 16 år. Træningen starter med let opvarmning med judorelaterede øvelser og bygger på bevægelser og motoriske øvelser, hvor grundlæggende judoteknikker indarbejdes.
Der arbejdes bredt med flere tekniker, og de øves i mange kombinationer mellem stående teknikker, så forståelsen for judo gradvist sidder i krop og hoved. Gulvteknikker, blandt andet vende- og fastholdelsesteknikker, indgår også, så deltagerne kan udvikle og forstå de forskellige gulvteknikker.
Træningen ledes af Monika og Thomas.


































