Torsdagskrea er en kreativ workshop for børn og familier, hvor der er plads til både fordybelse og samtaler. Man mødes om små projekter og inspirerer hinanden.
Der arbejdes med vidt forskellige aktiviteter hen over sæsonen, fra smykker og blomster til duftende sæber, porcelænsmaling og udsmykning. Hvert projekt kan tages i eget tempo, og der kræves ingen særlige forudsætninger, for alle niveauer er velkomne.




























































