Babysalmesang er en fælles stund for dig og dit barn, fyldt med nærvær, sang og leg. Der synges salmer, remser og fagtesange, og der bruges rasleæg og andre små instrumenter. Sæbebobler er også med på programmet.
Det foregår i en afslappet atmosfære i Kapernaumskirkens kirkerum. Der kræves ingen forudsætninger, og alle er velkomne. Efter sangen er der mulighed for en kop kaffe sammen med de andre deltagere, hvis man har lyst.






























































