Dansk Jødisk Museum inviterer til boglancering af Jødisk historie i Aarhus under 2. verdenskrig af Klaus Bertelsen. Bogen kaster nyt lys over en overset del af danmarkshistorien og dokumenterer, at mindst 62 personer med jødisk baggrund i Aarhus blev tvunget til at forholde sig til nazisternes jødeforfølgelser.
Med afsæt i hidtil ukendte dagbøger, fotoalbums og grundige kildestudier kommer læseren tæt på de berørte skæbner. Ved receptionen er der taler ved Janus Møller Jensen og Julie Rokkjær Birch, og Klaus Bertelsen fortæller om nogle af de helt særlige kilder, han har fundet under arbejdet med bogen. Der bydes også på et glas og snacks.

















































