Deltag i en forældreaften på Københavns Hovedbibliotek dedikeret til at øge forståelsen af højt begavede børn. Psykolog Dea Franck, specialist i neuropsykologi og høj begavelse, guider jer gennem vigtige indsigter om, hvad høj begavelse indebærer, hvordan I som forældre kan forstå disse børns særlige behov, og hvilke udfordringer de kan møde.
Højt begavede børn tænker på innovative måder, forbinder viden kreativt og har drivkraft til at fordybe sig dybt. Samtidig kan de opleve asynkron udvikling og føle sig fremmedgjorte fra deres omgivelser, hvilket kan føre til psykiske vanskeligheder. Som forældrene har I en afgørende rolle i at skabe tryghed, forståelse og den regulering, disse børn har brug for.
Dea Franck er neuropsykolog, forfatter til syv bøger om høj begavelse, medlem af Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe og selv højtbegavet. Hun er i dialog med børnelitteraturformidler Mille Gross. Efter presentationen gives der mulighed for at stille spørgsmål.








































