Himmerland har gennem mange turneer i Skotland, England og andre lande bygget et nært musikalsk samarbejde op med solister især fra Skotland og Irland. Aftenen byder blandt andet på irske Nuala Kennedy, som er en af de betydeligste aktører inden for irsk folkemusik i disse år.
Bandet blander gamle danske ballader, livlige fiddle tunes, improvisationer og ny musik skrevet af bandets medlemmer. Publikum har mødt musikken med nysgerrighed mange steder, og det er en koncert for dem, der holder af musik på tværs af genrer og kulturer.









































