Kulturhuset Kilden inviterer til en aften fyldt med stand up og indslag fra etablerede komikere. Aftenen byder også på to nye, men talentfulde komikere, der skal prøve kræfterne med mikrofonen.
Niels Nielsen optræder med et lille smil og et skarpt blik for både egne og andres skæve vaner. Han regnes for en af de største nye talenter i dansk stand up og er et oplagt indslag til alle typer arrangementer.
Anders Andresen er tryllekunstner og komiker. Siden 2012 har han underholdt over hele landet, og hans shows blander skarpe jokes med overraskende magi.
Louise Lorentzen er en nyere komiker med over 40 års livserfaring, som hun bruger til at belyse hverdagens udfordringer med selvironisk charme.
Der kan forekomme ændringer i lineuppet.

























































