Kingo-koret er et kor for voksne i alle aldre, hvor sangglæde er det vigtigste. Du er velkommen, uanset om du har sunget i kor før eller er helt ny.
Koret synger klassisk kor- og kirkemusik fra ind- og udland og optræder typisk til to gudstjenester og to koncerter om året. Ud over sangen lægges der vægt på et stærkt fællesskab, med kage, kaffe og te i pauserne.
Koret ledes af Zakarias Carius Daescu, som er 2. organist og korleder i Kingos Kirke. Han er uddannet almen musiklærer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med speciale i sang, sangpædagogik og korledelse, og er desuden uddannet organist fra Sjællands Kirkemusikskole.




















