Et åbent forældre-barn-tilbud, hvor du og dit lille barn kan lege sammen med andre familier. Hver uge er der et kort oplæg om et emne, der understøtter barnets trivsel og udvikling, og resten af tiden er der plads til samtaler med andre forældre, leg og spørgsmål til teamet eller bibliotekaren.
Det er et tilbud til hjemmepassende forældre med børn i alderen 0-3 år. Forløbet består af ugentlige temaer som motorik og sansning, rammer og grænser, sprog med bøger, søvn og kommunikation i hverdagen. Afslutningen i december er en julehygge med en lille julehistorie læst af børnebibliotekaren.



























































