I denne skriveworkshop for op til 12 deltagere arbejder billedkunstner og forfatter Anna Stahn med selvportrættet og det litterære portræt. Fokus er stil, tone og blik.
Udgangspunktet er uddrag fra Édouard Levés Selvportræt og Lena Dunhams Famesick. Med dem som inspiration skriver deltagerne egne portrætter, der undersøger følelser som vrede, sympati, bitterhed og forelskelse, blandt andet gennem beskrivelser af krop og beklædning.



























